Jeg glemmer aldrig den følelse. Følelsen af ikke at kunne overkomme noget. Ikke at kunne overskue noget. Dengang jeg var knækket af stress. Bare være fuldkommen færdig, flad og udmattet.
Jeg havde aldrig haft det sådan før. Jeg har altid haft meget energi. Nu måtte jeg se i øjnene, at mine kræfter var totalt brugt op.
Det gjorde mig virkelig virkelig bange. Hvad var det der skete? Hvorfor havde jeg det sådan? Hvornår ville det gå over? Ville det overhovedet nogensinde gå over?
Samtidig var det meget svært at forklare til mine nærmeste.
De ord jeg hørte mig selv sige til min mand var:
”Det kan jeg ikke holde ud….jeg er bare så træt”
”Det er som om min krop ikke virker…men der er en techno-fest i gang derinde”
”Jeg kan ikke tænke ordentligt mere…der er lissom en tyk tåge inde i mit hoved og tankerne popper løs som popcorn”
Jeg var fortvivlet og ulykkelig over at have det sådan. Jeg følte, at jeg havde mistet MIG.
Efter noget tid kom der pludselig et par dage, hvor det gik lidt bedre. Der var fremgang at mærke.
Lidt mere energi…
Lidt bedre humør…
Mindre svimmelhed (og andre symptomer)…
“Ahhh, NU går det bedre”, tænkte jeg. Så kom der også de håbefulde tanker, om jeg måske snart kunne starte på arbejde igen.
Så kunne jeg tænke ”Er det ikke bare noget pjat det her stress? Skal jeg ikke bare tage mig sammen og komme i gang igen?”
Jeg kunne have besøg af en veninde, som sagde til mig: ”Du er ved at ligne dig selv igen!” Og jeg var så glad over, at det her forfærdelige stress måske endelig var ved at være slut.
Næste dag…:
HEEELT flad igen.
Kunne igen ikke overkomme noget.
Kunne igen ikke overskue noget.
Mega svimmel igen.
Symptomer for fuldt blus igen.
Bange, fortvivlet og frustreret igen.
Kan du genkende noget af det?
Jeg håber, du mærker en trøst i at vide, at du ikke er alene om at have det sådan. Det er sådan det er at være ramt af stress.
Og det er ikke fordi der er noget galt med dig eller du er svag og ikke slår til.
Du er bare overbelastet og dit indre batteri er løbet tør for strøm.
Dit batteri skal genoplades.
DU skal genoplades.
Det er ligesom batteriet på din telefon.
Når du er væltet af stress er du helt nede i det røde felt, hvor der stort set ingen energi er tilbage. Der er brug for at lade op.
Når der kan være dage der er ok, og man så pludselig ryger tilbage og mærker stressen igen for fuld hammer, så er det fordi stressen har gjort dit batteri træt. Ligesom en telefon med et træt batteri. Man sætter den i stikket og lader den godt op. Men strømmen holder ikke særlig godt. På ingen tid løber den tør og går død.
Stress viser sig helt ud på celleniveau i din krop, hvor der er nedsat tilførsel af ilt, blod og næringsstoffer. For at du får det bedre skal hele din fysiologi hjælpes i balance igen.
Du kan købe en ny telefon med et nyt frisk batteri, hvis den gamle telefon er blevet træt. Men din krops batteri kan du ikke skifte. Du er nødt til at give det en ordentlig genopladning.
Det tager lidt tid, og afstressning og genopladning sker ikke af sig selv. Du skal hjælpe din krop ind i en helingsproces, så du over tid får gjort dit batteri sundt igen.
