Dette skal du vide om stress

Læs her og bliv klogere på hvad stress er og de fire faser af stress.

Som en del af vores nervesystem har vi et system i kroppen som automatisk bliver tændt, når vi oplever en udfordring eller belastning. Jeg kalder det vores stress-system, og det sørger for at vi får kræfterne til at klare den udfordring eller belastning som vi oplever. En anden del af vores nervesystem er afslapningssystemet. Det sørger for at vi kan falde til ro og samle ny energi.

Vores stress-system og afslapnings-system holder hinanden i skak og de to systemer skal være i balance, for at vi har det godt og trives optimalt. De to systemer kaldes også for hhv. det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Men jeg foretrækker at bruge ordene “stress-system” og “afslapningssystem”, for de ord giver mere mening.

Når stress-systemet har været aktivt skal afslapnings-systemet på banen for at vi kommer i ligevægt igen – i balance.

Stress-system og afslapnings-system - Balance

 

 

 

 

 

 

Hvis afslapnings-systemet indeni os ikke stimuleres i tilstrækkelig grad kommer vi i ubalance. Jo mere ubalance mellem stress-system og afslapningssystem og jo længere tid det står på, jo mere stressede bliver vi.

Stress spænder fra akut naturlig stress, som det ene yderpunkt (venstre), til et stressknæk/sammenbrud, som det andet yderpunkt (højre). Ordet stress er altså et kontinuum som kan have forskellig betydning afhængig af hvilken fase af stress, der er tale om.

 

 

 

 

 

 

Længst til venstre i fase 1 – den grønne fase – er vi i optimal balance – dvs. stresssystemet og afslapningssystemet fungerer helt optimalt side om side. Er stressystemet lidt mere aktivt end afslapningssystemet, vil det betyde, at vi går fra grøn til lysegrøn til gul og på et tidspunkt er i fase 2, hvor vi er moderat stressede. Formår vi ikke at få afslapningssystemet stimuleret og skruet ned for stressystemet glider vi over tid ind i den røde fase 3, hvor vi har alvorlig stress.

Forbliver vi i fase 3 uden ændring i stress og afslapning glider vi ind i den sorte fase 4. Her siger kroppen til sidst stop. Formår vi alligevel at fortsætte og afslapningssystemet ikke sættes igang kan vi ryge endnu længere ud. Der stopper kontinuumet. Biologisk er kroppen da i så voldsom ubalance, at vi kan dø.

Vi kan bruge bilen som metafor. Hvis stress-systemet er som speederen i en bil, er afslapnings-systemet som bremsen i bilen. Bilen kan ikke tåle at være i fart og i gang altid. Den vil blive varm og til sidst løbe tør for brændstof og måske brænde helt sammen.

Stress udvikler sig altid gennem faserne – fra 1 til 4. Hvis man rammer stressfase 4 – stressknækket – har man altså først været igennem stressfase 1, 2 og 3. Typisk har man gledet frem og tilbage i faserne over lang tid.

De fire faser af stress – og tilhørende symptomer

I det følgende beskrives de forskellige faser af stress og de symptomer, der typisk viser sig i hver fase. Kroppen forsøger nemlig at fortælle, at der er behov for afslapning, og derfor giver den forskellige signaler og symptomer. Det er kroppen eneste måde at kommunikere til os på at der er ubalance i vores system.

Fase 1 – Naturlig akut stress

Vores indbyggede stress-system bliver som sagt aktiveret, når vi oplever en belastning eller udfordring. Det kan være ved en deadline, præstation, tidspres, multitasking, bekymring, forskrækkelse eller en reel faresituation. Det kan også være i situationer, hvor vi oplever positiv begejstring, konkurrence, spænding og overvældelse af sanseindtryk.

Stress-systemet er designet til at gøre os i stand til at præstere mere, være stærkere, hurtigere, skarpere, og mere opmærksomme.

Den naturlige akutte stress opstår lynhurtigt i kroppen og forsvinder typisk også hurtigt igen.

Den naturlige akutte stress giver én eller flere af disse midlertidige kropsreaktioner, som alle kender:

  • Øget puls
  • Hjertebanken
  • Let rysten
  • Øget sved
  • Gåsehud
  • Tørhed i munden
  • Blussen eller bleghed
  • Sommerfugle i maven
  • Toilettrængende
  • Let urolighed i kroppen
  • Hurtig vejrtrækning
  • Spænding i muskler
  • Tænder bides sammen eller kæben spændes

 

Ved fase 1 stress kan man sige, at kroppen hvisker lidt til os.

Det er normalt at føle den akutte stress flere gange om dagen i kort tid.

Når vi har god balance mellem stress-systemet og afslapningssystemet, så er vi i fase 1, og jo bedre vores balance er, jo længere til venstre er vi på figuren ovenfor.

I fase 1 mærker vi masser af energi og en krop, der fungerer godt. Vores hjerne er ligeledes i den tilstand, hvor den tænker bedst og mest kreativt, og vi er generelt bedst muligt rustede mod sygdom, fordi hele vores system er i balance.

Hvis den akutte stress bliver udløst for mange gange hver eneste dag og i for lang tid ad gangen – og ikke bliver balanceret af vores indbyggede afslapnings-system – glider vi efter noget tid ind i fase 2 stress.

 

Fase 2 stress – Moderat stress

Hvis vi har været længe og ofte i den akutte stress og får en lille ubalance i vores indre systemer, så skyder kroppen et stof afsted, som sikrer udholdenhed.

Evnen til udholdenhed betyder, at de ekstra kræfter, overblik og skarphed slækkes lidt. Vi er konstant bevægelse, da bilen billedligt talt ikke aldrig bremser så meget, at den står helt stille. Motoren er derfor konstant igang og varm. Hjernen virker derfor ikke helt optimalt i fase 2.

Vi har vores fokus på vejen, opfatter hullerne, som vi skal passe på, men ser ikke så meget andet omkring os.

Søvnkvaliteten kan begynde at dale, fordi det billedligt talt jo er klogest at sove med et øje åbent, når der er fare på færde. Vi mærker større grad af uro i kroppen, manglende overskud, irritation og et mere kritisk sind.

Hvor kroppen i fase 1 hvisker til os med helt almindelige kropsreaktioner, begynder den i fase 2 at lide og skruer derfor op for styrken. Kroppen giver os symptomerne for at få os til at opdage, at vi er for stressede og har brug for at slappe af. Jo længere ud i fase 2, jo højere taler kroppen til os med signaler.

I Fase 2 stress kan man ofte mærke ét eller flere af disse signaler:

  • Trykken for brystet
  • Dårligere søvn
  • Mavesmerter
  • Smerter i nakken
  • Smerter i ryggen
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Lettere forkølelsessymptomer
  • Eksem
  • Problemer med fordøjelsen
  • Hårtab
  • Uren hud
  • Mange tanker
  • Rastløshed
  • Irritabel, kort lunte
  • Mere kritisk
  • Lettere til tårer
  • Mere indesluttet
  • Distræthed, mindre nærværende
  • Hurtighed i bevægelser. Hurtighed ved spisning, kørsel, tale
  • Øget forbrug af søde sager, chips, chokolade, kaffe, cola, cigaretter, alkohol
  • Stort behov for at træne – tendens til overtræning

Oveni disse signaler mærker vi også de almindelige kropsreaktioner fra fase 1. 

De fleste mennesker har prøvet at være i fase 2 stress, og det kan man tåle i en begrænset periode. Hvis der ikke sættes ind med mere afslapning og skrues ned for stress-systemet, glider man over tid længere og længere ud i fase 2 og kommer derved ind i fase 3 stress – alvorlig stress.

Fase 3 stress – Alvorlig stress

I fase 3 er man blevet alvorlig stresset. Kroppen været under pres og belastning så længe, at den nu kæmper for at holde sig kørende. Hastigheden falder drastisk og krop og psyke fungerer dårligt. Man føler sig drænet og udmattet.

Hjernen begynder at skrue ned for sig selv for at spare ressourcer. Vi begynder at miste overblikket, vi glemmer ting, vi får svært ved at huske, hvad vi læser, osv. I fase 3 stress skal afslapningssystemet aktiveres meget bevidst, fordi kroppen er i så stresset en tilstand, at den for enhver pris vil løbe videre.

Stresssystemet er jo en del af vores overlevelsesmekanisme, så evnen til udholdenhed er så stærk, at vi kan blive ved, ved tanken om, hvor vigtigt det er, det som vi har gang i. Eller ved tanken om weekend, eller at vi bare lige skal have overstået projektet, så er det snart ferie. Realitetssansen slækkes for at kroppen kan udholde smerten og fortsætte. Mange registrerer ikke smerten, fordi kroppens evne til at kæmpe er så stærk.

Arbejdet, familien, børnene, fritidsaktiviteterne, alt sammen føles vigtigere end ens egen tilstand, og man overbeviser sig selv om, at man bare skal tage sig sammen, lige bide tænderne sammen, planlægge noget bedre osv.

Her bliver stress alvorligt og farligt, fordi fase 4 stress – stressknækket – er faretruende tæt på. Netop virkelighedsbilledet bliver fjernet, og den stressede har svært ved at opfatte sin egen tilstand og sørge for at få afslapningssystemet aktiveret noget mere.

Immunforsvaret er nedsat, fordi kroppens ressourcer er blevet brugt på at kæmpe i lang tid.

I fase 3 kan man ofte mærke flere af disse symptomer:

  • Infektioner, ondt i halsen, forkølelse m.m.
  • Hukommelsen svigter
  • Pludselige smerter, fx hold i ryggen
  • Diffuse, vedvarende uforklarlige smerter
  • Gamle skader dukker op igen, ex. knæskade
  • Kroniske sygdomme blusser op, fx psoriasis
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Mavesår – betændt tyktarm
  • Følelsesløshed, snurren eller prikken i dele af kroppen
  • Synsforstyrrelser, tunnelsyn
  • Tinnitus
  • Talebesvær – svært ved at finde ord og kludrer grammatisk i sætninger
  • Mentalt fraværende
  • Tankemylder
  • Forvirrethed
  • Mindre social
  • Nedsat sexlyst
  • Aggressivitet
  • Udmattethed
  • Tristhed
  • Dårlig realitetssans
  • Indre uro
  • Søvnproblemer
  • Migræne

Oveni disse signaler mærker vi også de signaler og symptomer fra fase 1 og 2.

I fase 3 stress råber kroppen for at få opmærksomhed og få os til at stoppe op.

Men evnen til at kæmpe er så stærkt, at ovenstående symptomer let kan blive slået hen. De kobles ofte ikke sammen med stress, eller også har man ikke ressourcer til at gøre noget andet, end at fortsætte.

Hvis man ikke hører kroppens råb om at stoppe op, kan kroppen forsøge at lægge én ned med influenza, hold i nakken eller andet, for at få en pause. Eller man bliver småsyg, når man har weekend eller holder ferie. Alt sammen kroppens behov for at få en reel pause. Jo længere ind i fase 3 vi kommer, jo mere vil kroppen skrue op for symptomerne for at få os til at stoppe.

Stoppes der ikke op i fase 3 stress, glider man ind i fase 4 stress, som er sammenbruddet eller stressknækket.

Fase 4 stress – stressknæk/sammenbrud

I fase 4 har kroppen kæmpet over evne alt for længe. Hvis man ikke har formået at reagere på kroppens forsøg på at råbe én op med symptomerne, siger kroppen selv fra til sidst og stopper én. Når man er kommet i fase 4 stress, er der ofte ingen anden udvej end sygemelding. Der er behov for tid til at komme sig, og der er behov for behandling for at stress-system og afslapningssystem kan finde en balancetilstand igen.

Fase 4 stress kan mærkes på én eller flere af følgende måder:

  • Kraftig svimmelhed
  • Kvælningsfornemmelse
  • Kraftige smerter i kroppen
  • Ildebefindende
  • Besvimelse / opkast
  • Voldsomt hårtab
  • Brændende fornemmelse i kroppen
  • Frys-tilstand / resignation
  • Massiv indre uro
  • Energiforladthed
  • Hukommelsessvigt
  • Angst
  • Panikangst
  • Depression
  • Gråd
  • Selvmordstanker
  • Blodprop
  • Hjertestop
  • Hjerneblødning

I fase 4 kan der også være opstået andre alvorlige sygdomme, som tvinger én til at stoppe op, fx kræft.

Depression og angst udløses ofte af langvarig stress. Sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og autoimmune sygdomme kan også opstå pga. langvarig alvorlig stress.

Stress fase 4 kan i yderste konsekvens medføre for tidlig død pga. blodprop, hjertestop eller hjerneblødning. Er man i fase 4 stress er der ligeledes langt højere risiko for at komme ud for en ulykke, eller at selvmord føles som eneste udvej.

Find dig selv i faserne

Listen over symptomer kan være en hjælp til at finde ud af, hvor stresset du er.

Vær dog opmærksom på, at listen er vejledende  Hvis du tidligere har været hårdt ramt af stress kan symptombilledet afvige fra det som er beskrevet under de fire faser.

En præcis vurdering af, hvor i stressfaserne du befinder dig, kræver specialiseret uddannelse. Tag kontakt og få en stressvurdering hos HeyStress.

Væltet af Stress?

Få de bedste råd
SÅDAN REJSER DU DIG