Kan du sende kærlighed til din stress?
What? Det er da umuligt, tænker du. Jeg hader stress!
Ja, men jeg kan afsløre en hemmelighed her:
Det er vejen frem, hvis du skal fri af din stress.
Hvordan hænger det sammen? Du får forklaringen her. Det var en af de største øjenåbnere for mig i min rejse ud af stressen (og årsagen til mit firmanavn).
Alle, der kæmper med stress, har det til fælles, at uanset hvordan stresssymptomerne viser sig, så hader man dem. Det er super ubehageligt og mega irriterende hver gang de dukker op.
Hovedpine, mavesmerter, nakkespændinger, infektioner, svimmelhed, synsforstyrrelser, tinnitus, eksem, trykken for brystet, træthed, udmattethed, angstfølelse, you name it. De bremser dig i at leve livet, som du gerne vil.
Så den naturligste følelse i verden er selvfølgelig irritation og lede, hver gang du mærker en eller flere af disse symptomer. Det er så forståeligt.
Men
Din krop reagerer aldrig med symptomer uden grund.
Symptomerne er kroppens måde at fortælle, at der er noget, der ikke er helt godt i dit liv og den måde du lever på. Kroppen reagerer både på ting i den lille og store skala – altså når der er noget, der stresser dig. Kroppen fortæller dig, at du skal passe på dig selv. At du har brug for at slappe af og afstresse. Og vi reagerer med at blive irriterede og hade kroppen for det.
Kan du se det, kære?
Det dur ikke.
Når vi er fulde af følelser som frustration og irritation over vores symptomer, så er vi i modstand. Derfra kan vi ikke for alvor gøre noget ved vores situation. Stressen føles som et kæmpe monster, der skal besejres, en fjende man skal passe på ikke at se direkte i øjnene.
Vi dulmer med kaffe, slik, facebook og panodil, og prøver måske også at ignorere symptomerne lidt. Det skal ikke have lov at fylde, tænker vi. I stedet for at gøre det, vi har brug for i situationen. Kan du genkende det lidt?
Du er nødt til at sende lidt kærlighed til din stress. Være taknemmelig for at kroppen fortæller. Acceptere, at du har en krop der fortæller tingene i sit eget sprog.
For kroppen passer bare på dig.
Kroppen vil kun skrue op for styrken af det sprog, den nu taler med, hvis den ikke bliver forstået.
Når du forstår, at din krop prøver at fortælle dig noget, er du begyndt at sende den lidt kærlighed. Så kommer accepten. Derfra kan du begynde at fokusere på, hvad du har brug for, lige nu og her.
Har du fx hovedpine, har du brug for at tage dig kærligt af dit hoved ved at give det fri fra krævende opgaver, der kræver koncentration. Få vand og mad i maven. Gå en lille tur i frisk luft. Tage en lur. Gå lidt før hjem fra arbejde, hvis det er muligt. Slukke mobiltelefonen. Aflyse eller udsætte aftaler, så du har tiden til at gå den lille tur og tage luren eller gå tidligt i seng.
Når symptomerne raser skal vi først og fremmest fokusere på, hvad vi har brug for nu og her. Fokusere på at stresse af.
Når der, i stedet for modstand på symptomerne, kommer fokus på afstressning og dernæst på at få bevidsthed om, hvornår stressen opstår. Så begynder symptomerne at aftage. Kroppen mærker at du lytter til den og behøver derfor ikke længere råbe så højt til dig.
Tro mig, jeg har selv været der. Været der, hvor jeg hadede mine symptomer. Smerterne i maven, hovedpinen, svimmelheden, trætheden, angsten. De symptomer skulle bare væk – de var ulidelige.
Jeg kæmpede mod symptomerne og dermed faktisk mod mig selv. Mod min egen krop.
Jeg fik heldigvis hjælp til at stoppe med at kæmpe og i stedet finde kærlighed, accept og taknemmelighed frem i forhold til stressen.
Og jeg har set det ske i hvert eneste forløb, jeg har haft med et stressramt menneske, der har søgt min hjælp:
Det begynder at gå i den rigtige retning, når hun begynder at sende kærlighed til sine stresssymptomer. Når hun finder accept og taknemmelighed frem.
For at kroppen faktisk formår at gøre opmærksom på, at hun skal passe på sig selv.
Så start i dag med at prøve at sende din stress lidt kærlighed.
Kærlighed er roden til alt godt.