”Jeg tror ikke det er stress, for jeg er rigtig glad for mit arbejde!”
Da Per ringer til mig første gang, tænker han egentlig ikke han har brug for en stresscoach. Men han ringer alligevel for at få en snak, fordi en god ven har opfordret ham til det.
Han har det ”ikke super godt”, siger han. Men han kan ikke få det til at passe, at det skulle være stress.
For han elsker sit arbejde, og han kan ikke forestille sig en bedre arbejdsplads, end den han er en del af. Han er glad for sine kunder, for kollegerne og har en super chef. Der er masser at lave, også lige rigeligt nogen gange, men sådan kan han bedst lide det. Ellers ville han kede sig.
Jeg spørger, om han kan sætte flere ord på, hvordan han har det, bare sådan ærligt og uden filter.
Han begynder at liste op…
Han har hovedpine rigtig tit (mindst en gang hver uge) og døjer
meget med maven. Slem forstoppelse, og når han ikke har hård mave, har han nærmest diarré. Det betyder daglige mavesmerter.
Sådan har det været i lang tid, faktisk mere end et år.
Han føler sig helt smadret, når han kommer hjem fra arbejde. Der er også en irriterende pibende lyd i øret, som kommer og går.
Han har altid været i ret god form, men synes det er blevet svært at finde energien og lysten til at dyrke motion. Han synes han bliver svimmel.
Han er blevet grundigt undersøgt ved lægen, som siger han ikke fejler noget, alle prøver er inden for det normale. Hans ven har nævnt ordet stress, men det kan Per slet ikke forbinde sig med.
Han har altid følt sig ok stærk og sund og meget bevidst om netop at passe godt på sig selv med motion osv. Han har altid haft et positivt sind. Han bekymrer sig sjældent og privat synes han, han har været ret forskånet for problemer. Altså bortset fra helbredet der driller. Det går ud over hans humør.
Og så er han er super glad for sit arbejde. Så kan det jo ikke være stress.
Jo.
Du kan godt få stress – OG være meget glad for dit arbejde.
Mange forbinder stress med dårligt arbejdsmiljø og alt for meget arbejde, men stress kan også sagtens opstå, når man har et job man stortrives i. Modsat hvad mange tror.
Jeg fortæller om vores fundamentale behov for at veksle mellem aktivitet og restitution. Om at nervesystemet i vores krop har to sider. En side der hjælper os, når vi skal bruge energi, være fokuserede og årvågne (stress-systemet) og en side der hjælper os, når vi skal hvile og restituere (afslapnings-systemet).
De to systemer skal være i balance.
Derfor skal vi prioritere pauser.
Ægte pauser.
Hver dag.
I vores hurtige samfund kan vi glemme, at vi har brug for pauser.
Selv hvis det kun drejer sig om 3 pauser á 10 minutter.
Hvis stress-systemet er overaktivt gennem længere tid opbygges der en biokemisk ubalance i kroppen, som kroppen reagerer på.
Hovedpinen, maveproblemerne, tinnitus, svimmelheden og trætheden er alt sammen kroppens forsøg på at råbe os op og få os til at holde pause og slappe af.
Irriterende. Ubehageligt. Helt igennem træls.
Men kærligt ment fra kroppens side.
Pers stresstilstand er bygget ganske langsomt op over årene. Han har levet et travlt liv, ligesom de fleste andre.
Det går fint og godt.
Indtil det ikke gør det mere.
For hvis man glemmer pauserne tager stressen over.
Jeg kalder det ”begejstrings-stress”.
En stressvej, som hyppigt ses hos arbejdssomme, positive, energiske mennesker. En stressvej, hvor begejstringen over det gode liv med masser af oplevelser og aktivitet, over tid kan udvikles til en stærk ubalance, fordi kroppens behov for pauser ikke opfanges og dermed overhøres.
Efter den første samtale valgte Per at investere i et HeyStress-forløb hos mig. Han forstod sine symptomer i et nyt lys og var ikke i tvivl om, at han havde brug for hjælp til at få det bedre
I dag har Per det godt. Han fik langsomt og sikkert fjernet stressen med de redskaber jeg præsenterede for ham. Og han har lært hvordan balance føles og ved hvordan han skal holde sin balance.
Han har fået lys og smil i øjnene igen.
Han mærker nærvær, glæde og energi i hverdagen.
Han er endda taknemmelig for at hans krop gav ham et wake up call. For det føles meget bedre at være ham nu.
Og jobbet elsker han stadig. Der er justeret på nogle vaner, og det er faktisk faldet i forbløffende god jord hos chefen og kollegerne.
Begejstringen har han stadig, heldigvis, men har nu lært at lytte til sin krop, så han kan holde balancen samtidig.
